Spiseforstyrrelse
Måske er det ikke så vigtigt, at du spiser helt korrekt.
MEN det er vigtigt, at du får tilstrækkelig næring til både din hjerne, tarme og celler.
Hjernen, så du kan tænke klart. Tarmen, så den kan beskytte dig. Cellerne, så de kan gøre dig stærk.
Den vigtige forandring bør ske med små skridt, og det kræver en kærlig opmærksomhed.
Hver dag kan føles som "hårdt arbejde" i en sådan proces - og det giver mening, da denne tilstand har beskyttet dig fra angst og svære følelser. Derfor kan det være svært at løse alene!
Spiseforstyrrelser kommer i mange forklædninger. Men fælles for dem alle er, at maden fylder mest i dine tanker, den styrer dit selvværd og ikke mindst hvad du tillader dig selv den dag.
Det kræver blid og nænsom guidance. Qua min egen personlige erfaring med spiseforstyrrelser, så kan det være en stor tryghed, at få hjælp af én, der forstår denne komplekse sygdom - og ikke mindst, hvad du går igennem.
Min egen erfaring er, at kost og terapi går hånd i hånd. Hvis du udelader den ene del, så bliver du ikke et "helt menneske", hvilket var en stor udfordring for mig i mine unge år. Og netop defor har jeg også et tæt samarbejde med en psykoterapeut, som ligeledes har speciale inden for området.
Jeg har dyb respekt for denne sygdom...
Mine egne erfaringer
Følelsen af dårlig selvværd og et liv fyldt med skam ligger mig ikke langt fra.
I mine ungdomsår kæmpede jeg med en spiseforstyrrelse - nærmere bestemt anoreksi.
Alt skulle være perfekt og de krav der fulgte med var tårnhøje.
Det var aldrig helt godt nok. Den indre stemme (anoreksien) pressede mig til det yderste. Og den gav aldrig op, blev aldrig træt og ikke mindst aldrig tilfreds. En uendelig kamp med tanker, krav og performance.
Trods de få kilo, trætheden og til tider udbrud, så knoklede jeg på med træning. Jeg kunne på ingen måde se, at jeg var syg.
Tværtimod var det min opfattelse, at jeg havde styr på det hele - og ingen skulle tage min "bedste ven" fra mig. Meget mærkeligt at skrive det, men det blev det.
For anoreksien hjalp mig gennem de svære følelser. Jeg følte ikke, at jeg var god nok. Ikke at høre til. Det er også en af grundene til, at det er så svært at komme ud af en spiseforstyrrelse.
At leve med en spiseforsyrrelse er opslidende og ødelæggende for kroppen. Den mangler alle vitaminer og mineraler - og samtidig er hjernen i underskud på brændstof.
Det er en kompleks sygdom, hvor der både skal arbejdes på den psykiske del og kostdelen - og derfor valgte jeg at blive ernæringsterapeut. For det gør en kæmpe forskel, at få hjælp fra en person, som favner begge aspekter i sygdommen.
Jeg brænder særligt for, at hjælpe mennesker med at komme tilbage på sporet - og få et bedre liv. Et liv, som de fortjener! Et liv UDEN skam, dårligt selvværd og ikke mindst den ensomhed der følger med.
Har du behov for hjælp?
Lad os tage en uforpligtende snak om din spiseforstyrrelse
KOSTCOACH.DK
Køgevej 285, Torslunde
DK-2635 Ishøj Landsby
CVR. 39465884
KONTAKT
+45 2567 6110
info@kostcoach.dk
SMS + Messenger
KONSULTATION
Enten i klinikken
eller virtuelt på
Teams & Zoom
Copyright © 2021