Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der på første konsultation?

Forud for din første konsultation udfylder du et omfattende skema, som afdækker dine symptomer. Det giver mig et godt indblik i hvor vi skal starte samt mulighed for at forberede mig grundigt. Skemaet bliver således udgangspunktet for den første konsultation på ca. 1,5 time, hvor jeg guider os gennem samtalen - du skal derfor ikke forberede noget.

Til de efterfølgende konsultationer (ca. 1 times varighed) bruger vi ligeledes skemaet som udgangspunkt, hvilket sikrer dig et optimalt udbytte af forløbet samt vi kan måle dine fremskridt.

Hvor længe går der før jeg kan mærke forandringer?

Du kan forvente at mærke positive forandringer efter 5-6 uger, hvor du er halvvejs gennem forløbet. Og efter de 3 konsultationer fordelt over 12 uger, så er langt størstedelen kommet i mål med en vedvarende forandring, hvor symptomerne enten er stærkt reduceret eller helt væk.

Hvad er forskellen på en ernæringsterapeut og en diætist?

En ernæringsterapeut arbejder holistisk, og arbejder derfor med både den fysiske og psykiske del i modsætning til en diætist. Psykisk velvære og livsglæde har stor indflydelse på hvordan kroppen fungerer. Jeg betragter selv min behandling som en kombination af en diætist og psykoterapeut, hvor du får det bedste fra 2 verdener.

Skal jeg tælle kalorier?

Det korte svar er et klart “nej”. Vi kommer derimod til at fokusere på din kost, vitaminer, mineraler og livsstil med en skræddersyet kostplan, men tæller ikke kalorier.

Betyder ændring i kostvaner, at jeg aldrig kan spise “det samme” igen?

Nej, bestemt ikke. Og vi lægger sammen en plan for dig om hvordan du kan prøve at spise dine tidligere favoritter igen samt eventuelle sunde og bedre alternativer.

Kan konsultationerne foregår online?

Som udgangspunkt er konsultationerne altid online. Det gør meget nemmere for begge parter, og jeg kan hjælpe folk i hele landet - og jeg oplever ikke nogen forskel i nærværet, faktisk tværtimod.

Personligt foretrækker jeg den gratis “Google Meet” tjeneste fra Google, da det bare virker (ikke noget teknik der driller), men Teams og Zoom er også muligt. Den første konsultation kan alternativt ske personligt tæt ved Greve Station, hvor jeg deler et lokale med en anden behandler.

Hvad koster det?

Et forløb koster 2.950 kr. og består af 3 konsultationer samt en skræddersyet kostplan.

Betaling sker med MobilePay i forbindelse med opstart (alternativt bankoverførsel inden første konsultation).

Såfremt du, mod forventning, måtte have behov for yderligere konsultationer eller bare ønsker at forlænge dit forløb, så koster det 900 kr. per efterfølgende konsultation.

Er der tilskud fra Danmark eller sundhedsforsikringen?

Som udgangspunkt ikke, men Center for Ernæring og Terapi (hvorfra jeg er uddannet) arbejder på det. Jeg er dog bekendt med at nogle kommuner i nogle særlige tilfælde har valgt at betale for et forløb hos en ernæringsterapeut.

Katrine Bendt-Andersen

Anmeldelse af Kostcoach.dk (5 stjerner)

“Pernille er en fantastisk person, som man kun kan have tillid til, hvorfor jeg valgte hende til at hjælpe mig med at få styr på mine mavesmerter.

De stammer fra utallige fødevareintolerancer og Pernille var dygtig til at finde relevante kosttilskud og fødevaremæssige alternativer, som kompenserede for de fødevarer som jeg har måttet udelade fra kosten.

Derudover gik vi tilbage i min historik og undersøgte forskellige forhold, som kunne have indvirken på min situation, hvilket var rigtig fint, at Pernille også tog hensyn til det.

Jeg har nu holdt mig til vores plan i 2 måneder og jeg kan mærke betydelig forskel. Pernille får mine varmeste anbefalinger.”

Lerche Schmidt

Anmeldelse af Kostcoach.dk (5 stjerner)

“Jeg har gennem en længere periode gået hos Pernille, hvilket jeg på ingen måde fortryder. Hun er en skøn kvinde, som altid har tid til at hjælpe og rådgive en, uanset hvor og hvornår.

Gennem mange år har jeg gået hos diverse coaches for at løse mine problemer, men ingen af dem har haft den store hjælp for mig.

Heldigvis stødte jeg på Pernille, som i den grad har haft en stor betydning for mig og ikke mindst mit liv. Hun har været med til at hjælpe mig den rigtige vej mht. mine problemer som jeg kom med til hende i starten.

Hun kan KLART anbefales.”

Har du andre spørgsmål?

Skal vi tage en kort snak omkring dine udfordringer samt hvordan jeg kan hjælpe dig?